Kombineret vuggestue og børnehave
Et barn er sygt, hvis ikke det kan følge en normal hverdag, eller hvis det har diarre eller opkast, eller når det har feber 38°.
En temperatur målt i øret skal i følge sundhedsstyrrelsen tillægges ½°.
For at mindske risikoen for smittespredning, anbefales det at et barn har været feberfri i 24 timer, eller ikke har haft diarre eller opkast i 48 timer før vi modtager dem igen. Samtidig skal barnet kunne følge en almindelig hverdag. Ved pludselig opstået diarré/opkast (Roskildesyge) skal barnet være hjemme 48 timer symptomfri.
Der er stor forskel på hvordan et sygt barn trives i Troldehuset eller derhjemme. Derhjemme kan barnet slappe helt af, der er ikke de samme indtryk, og barnet skal ikke præstere på samme måde, så derfor kan man i nogle tilfælde opleve at barnet ”blomstre” op når man får det hjem, men vid at vi ikke sender børn hjem medmindre vi vurderer at barnet har brug for det.
Vi henstiller til at man melder sit barn rask dagen før senest kl 15.
Vi henviser til at man kan læse mere på;
Smitsomme-sygdomme-hos-boern-og-unge.ashx (sst.dk)
Covid-19
Lige nu står vi som bekendt i en helt ny situation med Coronavirus. Det er en udfordring, for jer såvel som for os, for hvornår er barnet for syg til at komme i Troldehuset? Og hvornår er hoste og snot ikke længere bare hoste og snot? Faktum er at vi går lidt på line i denne situation. Vi ved at børn har få eller ingen symptomer på Covid-19, og derfor er det at vi er nødt til at reagere på hoste som et muligt symptom. Når et barn hoster, gør det det spontant, og pludseligt hvorfor det ikke altid husker at holde sig for munden (hoste i ærmet) hvorfor en evt. virus hurtigt kan spredes. Derfor sender vi børn hjem når de udvikler hoste, så de for en sikkerheds skyld kan blive hjemme til de er symptomfri, eller blive testet for Covid-19 hvilket vi anbefaler.
På grund af situationen med Covid-19, skal barnet være symptomfri, eller fremvise en negativ Corona test, før vi igen modtager dem i Troldehuset.
I kan læse mere om Covid-19 på;
Troldehuset - Vendsysselvej 8 - 9460 Brovst - 98 23 82 86 - troldehuset.brovst@gmail.com